Markedstrends december 2008

 

Mine 18 år i headhunterbranchen har budt på 2 recessioner, 2 højkonjunkturer og nu ser det uomtvisteligt ud som om, at vi er på vej ind i den 3 recession. Headhunterbranchen har tidligere været så konjunkturafhængig og så meget på forkant af konjunktursvingningerne, at man med udgangspunkt i branchen næsten har kunnet forudsige konjunktursvingninger. Det synes dog ikke at være tilfældet denne gang.
 
For virksomhederne synes recessionen denne gang primært at have den umiddelbare betydning, at der er voldsom mangel på likviditet og endnu større mangel på risikovillig kapital og det uanset rentens størrelse. Alle balancer skal slankes – ikke bare bankernes.
 
I de nu svundne tider med medvind, er der foregået en massiv vækst gennem opkøb af virksomheder, fusioner, outsourcing som følge af mangel på arbejdskraft, globalisering af markeder mm. For en stor del af de højest kårede Gazellevirksomheder i 2008 kom den primære vækst fra opkøb af andre virksomheder.
 
Den øjeblikkelige mangel på likviditet og risikovillig kapital gør, at medvindstendensen med opkøb for at skabe vækst, kun er forundt de meget få og godt kapitaliserede virksomheder. De vil til gengæld nok næsten selv bestemme prisen om et par måneder. Men for de fleste virksomheder gentager historien sig fra tidligere recessioner: Fortsat vækst eller bare status quo i nøgletallene kan nu igen kun ske gennem organisk vækst samtidig med en tilpasning af omkostningsniveauet i virksomheden.
 
Manglen på meget kvalificerede medarbejdere på alle niveauer og især på nøglepositioner har været markant åbenlys gennem de senere år. At bedømme på markedet synes manglen bestemt ikke at være blevet mindre. En del virksomheder med et latent behov for tilførsel af nye nøglemedarbejdere har været i venteposition i et par måneder for at iagttage, hvordan krisen ville udvikle sig. I takt med at krisens omfang og varighed med et
næsten selvopfyldelsens profeti synes at indfri selv de værste skeptikeres spådomme, ser det nu ud som om, at de mest progressive virksomheder sætter gang i rekrutteringen af de ledere og nøglemedarbejdere, der kan bære virksomheden succesfuldt gennem modvinden. Den type medarbejdere bliver der nemlig heller ikke flere af, tværtimod.
 
Den tilgang af opgaver, vi ser lige i øjeblikket, er først og fremmest på topchefer og funktionschefer, der gennem et voldsomt personligt engagement kan trodse modvinden og på én og samme tid få virksomheden til at overleve på kort sigt og bringe ny organisk vækst ind, som gør virksomheden klar til for alvor at tage de nye markedsvilkår op, når tågen letter. Det er ledere, der ikke går så højt op i strategier, men derimod er i stand til at handle effektivt udelukkende ud fra visioner. Ledere, der kan finde nye markeder og anvende virksomhedens teknologier på andre måder uden de store investeringer. Det er ledere, der kan skære ind til benet på omkostningssiden og reducere kapitalbindingerne. Den type ledere er pludselig blevet en mangelvare. Bussword er ”Execution af forandringer i en forfærdelig fart”.
 
Krisen er kommet så hurtigt og overvældende, at der i høj grad er brug for ledere med en kombination af stor erfaring og forandringsvillighed, der er vant til at tænke i lønsomhed og optimering og ikke lader sig rive med af de mange muligheder og ”fugle på taget”, som en organisation tit kan påpege. Der er derimod fokus på at opnå et bestemt mål på en bestemt tid og oftest er der tale om opstramningsprocesser og ændringer i medarbejdernes forhold til omkostninger, effektivitet og produktivitet. Det er samtidigt ledere, der har tæft for at skabe tryghed hos medarbejderne, der mange steder sidder med frustrationerne og frygten uden på skjorten. Med andre ord; den sværeste ledelsesopgave af alle: Få ændret organisationskulturen fra medvind til modvind.
 
Forandringsprocesser af en sådan karakter har tendenser til at centralisere beslutningerne i virksomheden. Det kræver allesteds nærvær og er et utroligt opslidende arbejde. Vi må se i øjnene, at der generelt set ikke bliver flere potentielt højt kvalificerede ledere med disse karaktertræk. Tendensen er samtidig, at flere af de potentielle kandidater til lederposter under sådanne forhold, hellere vil prioritere andre ting i deres liv end at yde det ofte personlige offer som topleder. Det er let nok at være dansker, hvis man tjener mere end en million om året. Men skatten i Danmark gør det ikke nødvendigvis attraktivt at tjene 2 millioner om året, hvis det har for store personlige omkostninger!
 
Med hensyn til faglighed er det af afgørende betydning, at nøglemedarbejderne er brede generalister med god forstand på økonomi. Branchekendskab kan være en fordel, hvis situationen indebærer frasalg af dele af virksomheden og/eller økonomisk forpligtende samarbejde med andre virksomheder i netværkslignende konstruktioner. Det vigtigste er, at lederen/nøglemedarbejderen gennem tidligere erfaringer generisk kan forholde sig til virksomheden.